Kontakt Masterclass på Demensområdet E-mail
 
Tilbage til forsiden masterclass-demens.dk Læs mere om Kirsten Gotfredsen Læs mere tilbud om undervisning og foredrag indenfor demensområdet Læs rapporter skrevet af Kirsten Gotfredsen Kontakt Masterclass på Demensområdet





Adresse:
Masterclass på Demensområdet
Østre Boulevard 9
8900 Randers

Telefon:
Tlf: 86439825
Mob: 20830775


Email:

kontakt@masterclass-demens.dk


Undervisning og foredrag

Masterclass på Demensområdet laver undervisning for plejehjem, hjemmeplejeordninger,  sygehuse og foreninger. Undervisningsforløbene bliver altid skræddersyet efter behovene på undervisningsstedet.

Undervisningen kan gennemføres som mesterlære eller som almindelig undervisning

Mesterlære og vanskelig adfærd

Et mesterlære forløb er et blandet undervisnings- og konsulentforløb hvor typisk plejehjemmet får hjælp til at forbedre indsatsen til beboere med vanskelig adfærd. I et mesterlæreforløb deltager jeg i hjælpen af de beboere som er  svære at hjælpe og kommer med råd om, hvordan indsatsen kan tilpasses beboerens færdigheder og normer. Alt efter behov gennemføres ind i mellem undervisning for de involverede medarbejdere, så de har den nødvendige viden til at klare det videre arbejde. Et mesterlæreforløb kan tilrettelægges så det inddrager dag- aften og nattevagter.

 

Udbytte ved mesterlæreforløb.

Plejehjem og lignende får en hjælp til at løse de særlige problemstillinger som er aktuelle i organisationen. 

 

Almindelige undervisningsforløb

Undervisningsforløb gennemføres lokalt på plejehjem, hjemmeplejeordninger eller på sygehuse. Undervisningen bliver altid gennemført med en række oplæg med mange praktiske eksempler og med plads til diskussioner og spørgsmål.

Nedenfor kan man se nogle af de undervisningsprogrammer som er mest efterspurgte, men ring og få en uforpligtigende samtale om hvad I kunne tænke jer.


Klik på overskriften for at konkrete eksempler på undervisningsprogrammer: 
Håndtering af vanskelig adfærd hos ældre borgere

Demenssygdomme og hjælpen til mennesker med demens
Forebyggelse af aggressiv adfærd hos demente, især i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne

Konfusion og delir 
Mennesker med demens, er det hjemmesygeplejerskens bord?
Når demente også fejler noget andet
Aktiviteter og sansestimulering for ældre med svær demens

Håndtering af vanskelig adfærd hos ældre borgere

Målgruppen er medarbejdere på plejehjem, hjemmeplejen og sygehuse

Indledning:
Hvad er vanskelig adfærd: Råben, motorisk uro, aggression

Konsekvenser af vanskelig adfærd for den ældre og omgivelserne

Faktorer der ofte ligger  bag vanskelig adfærd hos ældre:
· 
Mentale funktionstab 
· Omgivelsernes indflydelse
· Dominans adfærd- årsager og kendetegn


Håndtering af vanskelig adfærd hos ældre
· H
elbredsproblemer og funktionstab
· Kommunikationsformer, som ofte begrænser vanskelig adfærd 
· Den praktiske hjælp 

· De fysiske rammer

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med vanskelig adfærd 
· 
Arbejdspladsbeskrivelsen, et vigtigt værktøj

- Handleplanerne

- Håndtering af splittelse blandt medarbejderne

- Hvem kan hjælpe, når det er rigtig svær

Udbytte af deltagelse i kurser om håndtering af vanskelig adfærd hos ældre borgere

Deltagerne får en solid viden om og forståelse forhvorfor ældre borgere reagerer med vanskelig adfærd og de får konkrete og praktiske redskaber til at forebygge og begrænse vanskelig adfærd.


Tilbage til toppen

Demenssygdomme og hjælpen til mennesker med demens

Målgruppen er ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen

 

Indhold

Hvad er demens
De mest almindelige demenssygdomme:

Demens af Alzheimers type

Vaskulær demens

Blandingsdemens

Frontotemporal demens

Lewy Body demens

 
Demenssymptomer og funktionstab

Medicinsk behandling af demenssygdomme

Sygdomme, der minder om demens

Hvordan kan man hjælpe mennesker med demens i hverdagen:

  • Kommunikation
  • At hjælpe med praktiske ting som personlig hygiejne
  • Aktiviteter for mennesker med demens
  • Når mennesker med demens fejler noget andet

Etik i arbejdet med mennesker med demens

 

Udbytte af at deltage i kursusforløb om demenssygdomme

Deltagerne får en større viden om de mest almindelige demenssygdomme og om hvordan de bliver udredt og behandlet. Deltagerne får også en større forståelse for, hvordan demenssygdommene påvirker de mennesker som bliver ramt af dem. Desuden får deltagerne viden om de forskellige former for kommunikation og praktisk hjælp til
demente.

 

Tilbage til toppen


Forebyggelse af aggressiv adfærd hos demente, især i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne

Målgruppe:
Medarbejdere, som har ansvaret for at hjælpe demente med den personlige hygiejne 

Indledning:
Hvad er aggressiv adfærd og hvad er vold

Kendeteg hos demente med aggressioner i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne

De mentale funktioner 

Helbredsforhold 

Den grundlæggende personlighed.

Forebyggelse af aggressiv adfærd:
· Kontakt og kommunikation
· Planlægning
· Metoder
· Materialer

Når man ikke kan forebygge aggressiv adfærd:
· Magtanvendelsens etik og metode
· Klædt på til aggression
· Forebyggelse og begrænsning af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med aggressiv adfærd 
Hvor henter man hjælp, hvis personalet er kørt fast 

Etik og aggressiv adfærd hos demente:

Udbytte af at deltage i kurser om forebyggelse af aggressiv adfærd  hos demente især i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne

Deltagerne får en god baggrundsviden om årsagerne til aggressiv adfærd i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne. De får også meget konkrete og praktiske redskaber til at forebygge og begrænse aggressiv adfærd  i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne.


Tilbage til toppen

Konfusion og delir

Målgruppen er ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen

  

Hvorfor reagerer ældre borgere med konfusion / delir

Hvem er i særlig risiko for at udvikle konfusion/ delir?

Hvornår opstår konfusion / delir 

Hvad skal man gøre når en ældre borger reagerer med konfusion / delir 

    • De mest almindelige observationer 
    • Hvordan afhjælper man angsten hos ældre med konfusion / delir 
    • Samarbejdet med andre faggrupper når ældre er konfuse 
    • Hvordan undgår man at konfusionstilstanden bliver forværret og at der forekommer faldulykker

Hvordan kan man hjælpe ældre med at komme videre, når konfusionsperioden er overstået

Forebyggelse af konfusioner / delir hos ældre.

 

Udbytte af at deltage i kurser om konfusion / delir

Medarbejderne bliver hurtigere til at opfange de tidligste tegn på konfusion hos ældre og

  • iværksætte de tiltag som begrænser konfusionsperioden. Deltagerne bliver også bedre til at
  • hjælpe ældre i delir som er plaget af voldsom angst. Endelig bliver deltagerne også mere opmærksomme på at forebygge flere af de mange faldulykker som ofte optræder i forbindelse med konfusion / delir.
  •  

    Tilbage til toppen 


    Mennesker med demens, er det hjemmesygeplejerskens bord?

    "På en eller anden måde er vi hjemmesygeplejesker helt ved siden af demensområdet. Dybest set ved vi ikke så meget om demens og det er også som om andre grupper har overtaget hjælpen og ansvaret. Men alligevel forventes det, at vi skal klare ærterne, når det hele går galt" Udtalelse fra en hjemmesygeplejerske på en temadag om demente med andre helbredsproblemer.

     
    Målgruppen er hjemmesygeplejersker

    Indledning:
    Hjemmesygeplejerskens placering på demensområdet: udenfor, men med ansvar. 
     

    Hvad er hjemmesygeplejerskens opgaver i forbindelse med mennesker med demens:
    -Hvordan kan hjemmesygeplejersken samarbejde med demente, som har svært ved at forstå sproget?
    -Opsporing, udredning og behandling med antidemensmedicin. Hvad gør hjemmesygeplejersken, når hun fornemmer, at borgere har demenslignende symptomer?

    Kan man tale om sundhedsfremme og forebyggelse i forbindelse med demens?

    Demente der går, råber, slår eller er motorisk urolige. Hvad kan hjemmesygeplejersken gøre?

    -Indlæggelse og udskrivelse af demente fra sygehus. Hvad skal man vægte i samarbejdet med kolleger fra sygehuset?


    Kort præsentation af de almindeligste demenssygdomme:
    Hvilke demenssymptomer ser ser man ofte i hverdagen og hvilke behandlingsmuligheder er der? 
    Hvordan forløber de almindeligste demenssygdomme og hvornår er der brug for  hjemmesygeplejerskens indsats? 

    Hjemmesygeplejerskens samarbejde med andre grupper

    SOSU gruppen og demenskoordinatorerne

    Hvem hjælper hjemmesygeplejersken, når det bliver rigtig svært

     

    Hvordan kan man sikre, at demente i kommunen får sygepleje af høj kvalitet

     

    Udbytte af at deltage i kurser om demens og hjemmesygepleje

    Deltagerne bliver opmærksom på de muligheder de har for at hjælpe demente i hjemmeplejen både i forbindelse med udredning den social indsats samt den medicinske behandling. Endvidere får deltagerne konkrete redskaber med hensyn til kommunikation, planlægning og pleje når demente skal have hjælp i forbindelse med andre sygdomme.  
    Tilbage til toppen

    Demente som også fejler noget andet
    Demens medfører som alle andre kroniske lidelser en stor risiko for forskellige følgesygdomme. Men demente kan være svære at hjælpe, når de fejler noget andet, fordi de ikke forstår meningen med hjælpen


    Målgruppen er ledere og medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og på sygehuse.

    Indledning:
    Sygdomme som ofte rammer demente: fald, infektioner, depressioner

    - Sociale foranstaltninger som kan forebygge sygdomme:

    -Når demente er indlagt på sygehus
    · Hvordan kan man skærpe medarbejdernes opmærksomhed på symptomer hos demente

    - Kommunikation i forbindelse med undersøgelser og behandling

    - Når demente reagerer med vanskelig adfærd i forbindelse med sygdom

    - Jura i forbindelse med demente som også fejler noget andet

    - Samarbejdet mellem kommune og sygehuse ved indlæggelse og udskrivning

    - Samarbejdet med familien til demente som fejler noget andet


    Tilbage til toppen


    Aktiviteter og sansestimulering for ældre med svær demens 

    Målgruppen er medarbejdere på almindelige plejehjem og i demensenheder 

    Indledning:
    Hvad betyder det for mennesker med svær demens at deltage i aktiviteter. Og hvad sker der hvis de ikke har mulighed for at være med. Hvad ved vi og hvad tror vi

    Forskellige typer af aktiviter:
    · Fritidsaktiviteter
    · Træning
    · Basal stimulation af sanser

    Tilpasning af dagligdags aktiviteter til mennesker med svær demens:
    · Personstøtten
    · Kontraster
    · Varighed
    · Gruppestørrelse
    · Forenklinger
    · Valg af tidspunkter

    Hvordan kan plejehjemmet styrke muligheden for, at svært demente kan deltage i aktiviteter:
    · Tilgængelige materialer
    · Fokus på lokalområdets muligheder
    · Prioritering af aktiviteter
    · Fleksible løsninger

    Hvordan kan man vurdere, om en aktivitet er egnet til en beboer med svær demens:
    · De små forandringer i adfærd


    Udbytte af at deltage i kurser om aktiviteter og sansestimulering for svært demente:

    Deltagerne bliver i højere grad opmærksom på svært dementes ressourcer og får konkrete redskaber til at give svært demente muligheder for at bruge deres færdigheder. Deltagerne bliver også mere afklarede omkring de etiske udfordringer som jævnligt optræder i forbindelse med aktiviteter og sansestimulation for svært demente ældre


    Tilbage til toppen




     

     

     



    Hjemmside udviklet af Webhuset Jensen